Den økologiske arbejdsgruppe

 

Hovedside

Oprettelse af en økologisk arbejdsgruppe

Medlemmerne

Den sociale sikringsordning

Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den sociale sikringsordning

 

 Tale ved Dansk Forfatterforenings generalforsamling d. 21/11 - 98 om den
sociale sikringsordning

Af Niels Henrik Hooge

Gunnar Brammer og jeg har på vegne af den økologiske arbejdsgruppe fremsat det forslag til generalforsamlingen, at der nedsættes en permanent arbejdsgruppe på tværs af faggrupperne, der skal arbejde for indførelsen af en social sikringsordning for skabende kunstnere, og vi foreslår, at arbejdsgruppen først opløses, når sikringsordningen er gennemført. Endvidere foreslår vi, at økonomiske ressourcer i passende omfang stilles til rådighed for denne arbejdsgruppe. Hvor mange ressourcer, der i givet fald vil blive tale om, har vi for nærværende ingen forudsætninger for at kunne udtale os om.
I forbindelse med fremsættelsen af dette forslag ønsker vi at stille og besvare følgende spørgsmål:

For det første: Hvem er forslagsstilleren ? Den økologiske arbejdsgruppe er en lille håndfuld mennesker, foreløbigt meget få, der ønsker at tage stilling til økologiske samfundsproblemer, udtale sig om dem og blive en aktiv og synlig del af det intellektuelle beredskab i og for den sektor i samfundet, der i højere grad end nogen anden kommer til at bære fremtidens byrder på sine skuldre. Organisatorisk har den den ambition på et tidspunkt at kunne nedsætte sig som interessegruppe indenfor Dansk Forfatterforening. Den vil i slutningen af dette eller i begyndelsen af næste år starte med at få sin egen hjemmeside på Internettet, hvori dens medlemmer præsenterer sig selv, og hvor det arbejde, den har præsteret i forbindelse med ikke mindst diskussionen af socialsikringsordningen, vil blive lagt ud.

For det andet: Hvorfor overhovedet interessere sig for forfatternes økonomiske forhold ? Vi anser bogen for et økologisk produkt og bogkulturen for en økologisk kulturform. Af alle de økologiske forbrugsgoder har bogen den sandsynligvis længste tidshorisont. Opfattet i sin idealitet er den en synlig, håndgribelig, objektivt registrerbar og stærkt individualiseret vare, der kan føres tilbage til én eller flere ophavsmænd eller -kvinder. Den er i al væsentlighed lavet af naturmaterialer - træmasse bearbejdet til pap og papir - og dens samfundsmæssige levetid er ikke afhængig af dens tekniske niveau, men af dens kunstdimension og evne til at formidle nødvendig samfundsmæssig bevidsthed. Udover ved sin form at materialisere økologisk bevidsthed, formidler bogkulturen i sit indhold økologisk bevidsthed.

Når forfatternes organisationer forsvarer forfatternes økonomiske interesser, er det derfor ikke kun for at sikre dem de samme økonomiske rettigheder, som alle andre borgere i samfundet, men først og fremmest for at opfylde den pligt til at udøve den økologiske modstandsret i samfundet, som påhviler alle økologiske producenter i samfundet.

For det tredje: Hvad er i dette tilfælde udgangspunktet for denne modstandsret ? Året 1997 blev et mærkeår i kunstnerstandens socialhistorie, fordi man for første gang fik dokumentation for, hvor økonomisk marginaliseret kunstnerstanden og hermed også forfatterne er i forhold til resten af samfundet. En arbejdsgruppe bestående af bl.a. Dansk Forfatterforenings daværende formand, Mette Kofoed Bjørnsen, og dens nuværende sekretariatsleder, Hanne Wikman, publicerede en statistisk undersøgelse af de skabende kunstneres indkomstforhold. De tal, der blev lagt frem i denne undersøgelse, var rædselsvækkende læsning: 1747 skabende kunstnere i alderen 20-59 år svarende til 21 % af kunstnerne i den såkaldte nettostikprøve havde under 100.000 kr. i indkomst om året - inklusive overførselsindkomster. Ved nettostikprøve forstod man de skabende kunstnere i alderen 20-59 år, der var medlemmer af en kunstnerorganisation eller registreret hos Statens Bibliotekstjeneste med en beregnet biblioteksafgift over en vis bundgrænse. Kun 4 % af disse personer var berettigede til kontanthjælp. Årsindkomster på under 100.000 kr. er mindre end et års arbejdsløshedsdagpenge ! 70 % af de skabende kunstnere i nettostikprøven havde en gennemsnitlig indtægt ved skabende kunstnerisk aktivitet på under 50.000 kr. Hver tiende kunstner var decideret fattig, fordi den pågældende levede under eksistensminimum. Af de 8.307 kunstnere i nettostikprøven modtog 2.239 arbejdsløshedsdagpenge. Kunstnere, der satsede på skabende aktiviteter, oplevede ikke nær samme indkomstfremgang som kunstnere, der blev lønmodtagere. Kvindelige kunstnere tjente væsentligt mindre end mandlige. Blandt forfatterne tjente 3.464 i nettostikprøven under 50.000 kr. om året ved deres forfattervirksomhed, svarende til 67,9 % af det samlede antal forfattere. 630 tjente mellem 50 og 100.000 kr. svarende til 12,3 % af det samlede antal forfattere. 19 % af forfatterne i nettostikprøven og 23 % af forfatterne i den primære analysegruppe - hovedsageligt digterne og de skønlitterære forfattere - modtog dagpenge og antallet af kontanthjælpsmodtagere var henholdsvis 2 % og 6 %. At disse sidste tal var så lave skyldes at forfatterne var udstødt af det sociale system. De forfattere, der ikke modtog dagpenge eller kontanthjælp, levede stort set udelukkende af lønarbejde eller under eksistensminimum. Alt i alt et forfærdeligt billede af fattigdom, social diskrimination og kolossal foragt fra statens og samfundets side overfor en erhvervsgruppe, der i løbet af kulturhistorien har ydet nationen og civilisationen uvurderlige tjenester.

For det fjerde: Hvorfor en socialsikringsordning ? Hvorfor ikke en anden løsning på de skabende kunstneres sociale problemer ? Der findes allerede et mere eller mindre færdigt forslag til den ordning, vi ønsker. I december 1995fremsendte Dansk Forfatterforening sammen med Billedkunstnernes Forbund, Dansk Komponist Forening, Dansk Kunstnerråd, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Populær Autorer, Danske Skønlitterære Forfattere og Sammenslutningen af Danske Scenografer et forslag til en social sikringsordning for skabende kunstnere til folketingets kulturudvalg. Forslaget var udarbejdet af Hanne Wikman og Mette Kofoed Bjørnsen. Imidlertid blev det afvist i det politiske system, fordi man havde gjort sig afhængig af, at der tilførtes de skabende kunstnere flere ressourcer over finansloven. Samtidigt var heller ikke størrelsen af socialsikringsordningens nydende medlemskreds endeligt fastlagt, et problem, der heller ikke efter offentliggørelsen af den statistiske undersøgelse fra 1997 fuldstændigt er løst.
Ifølge December-95 Forslaget kunne enhver skabende kunstner blive medlem af ordningen, hvis den pågældende enten kunne dokumentere en nettoindtægt ved kunstnerisk indtægt på i alt mindst 3 X den månedlige udbetaling af den fastsatte ydelse indenfor de sidste tre måneder og/eller opfyldte visse professionelle optagelseskriterier på den pågældendes faglige område. Endvidere gaves der mulighed for, at nyuddannede skabende kunstnere kunne optages som dimittender efter afgang fra en statsanerkendt uddannelsesinstitution indenfor det pågældende kunstneriske område.
De professionelle optagelseskriterier var følgende:

Indenfor de sidste 5 år før optagelsen i ordningen skulle man have præsteret en professionel kunstnerisk aktivitet, der opfyldte nedenstående krav:

Billedkunst og kunsthåndværk: Deltagelse i 5 censurerede udstillinger eller 5 udstillinger på et anerkendt galleri/udstillingssted, herunder separatudstilling på statsanerkendte museer.

Forfatter-, oversætter- og illustratorvirksomhed: 2 litterære værker udgivet på anerkendt forlag/virksomhed.

Dramatik og scenografi: 2 værker til professionelle teatre og/eller til radio, TV og film af en samlet varighed på mindst 2 timer.

Komposition og sangskrivning: Offentlig udgivelse eller uropførelse af musik eller tekst til musik med en samlet varighed på 2 timer eller 5 kompositioner indenfor symfonier, kor- og kammermusik samt elektroakustisk musik uropført på offentlige koncerter i professionelt regi.

Fortsat ret til udbetaling var afhængigt af, hvorvidt den pågældende også fremover levede op til de økonomiske og/eller professionelle optagelseskrav.

For det fjerde: Hvad er det nye i vores forslag ? Nu som før er socialsikringsordningens problem ikke dens tekniske udformning, men dens finansieringsgrundlag og dokumentationen for omfanget af dens nydende medlemskreds. Efter vores bedste overbevisning er kulturministeren og regeringen ikke villige til at tilføre dette projekt nye ressourcer. Det grundlag for en socialsikringsordning, som den økologiske arbejdsgruppe har udviklet, har derfor ikke som betingelse, at der tilføres de skabende kunstnere nye midler indenfor rammerne af det offentlige system, men kun, at de eksisterende puljer lægges om. Idet vi hertil føjer den grad af selvfinansiering, der er almindelig for ordninger af lignende karakter indenfor a-kassesystemet, når vi frem til rådighedsbeløb for en socialsikringsordning, der som udgangspunkt er på minimum 410 mio. kr. 410 mio. kr. er i denne sammenhæng et kolossalt beløb. I 1997 udbetalte f.eks. Akademikernes A-kasse 422 mio. kr., Magisternes A-kasse 411 mio. kr. og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse 416 mio. kr. til deres arbejdsløse medlemmer. Beløbet er en tredjedel større end hvad A-kassen for Selvstændige, to og en halv gange mere end hvad Folkeskolelærernes A-kasse og otte gange mere end hvad Journalisternes A-kasse udbetaler til deres arbejdsløse medlemmer.

En socialsikringsordning for en medlemskreds bestående af 2000 skabende kunstnere - det tal, december-95 forslaget og betænkningen fra 1989 om kunstnernes sociale vilkår, nåede frem til - ville på dette grundlag kunne give hvert enkelt medlem et maksimumbeløb på 17.083 kr. om måneden. Såfremt ordningen omfatter de 3-4000 personer, men dog nærmere 3000 end 4000, som den økologiske arbejdsgruppe ansætter omfanget af den nydende medlemskreds til, vil 3000 medlemmer hver kunne få en maksimumsydelse på 11.389 kr. om måneden og 4000 medlemmer hver en maksimumsydelse på 8.452 kr. om måneden. I praksis vil maksimumydelsen imidlertid aldrig komme til udbetaling, fordi alle medlemmerne har løbende indtægter. Der vil sandsynligvis indenfor beløbsrammen derfor oven i købet være råd til den tilførsel på 143,5 mio. kr. til billedkunstområdet - dog med fradrag af omkostningerne for de funktioner, en social sikringsordning kunne tænkes at opfylde - som blev anbefalet i Betænkningen om Billedkunst i år.

For det femte: Hvad skal den arbejdsgruppe lave, som vi foreslår bliver oprettet ? Efter vores opfattelse vil den være nødt at indarbejde følgende størrelser i sit kommissorium:

1. Finansiering. Såfremt ordningen skal forblive udgiftsneutral og dermed politisk acceptabel for lovgiverne i forhold til de beløb, der i forvejen udbetales over de offentlige budgetter, må man opspore og gøre de puljer til genstand for debat, i hvilke der skal modregnes. I denne forbindelse bør det bemærkes, at de 410 mio. kr. er et minimumsbeløb, der ikke indbefatter en del af de mindre puljer på kulturbudgetterne - typisk blandingspuljer - der også er øremærket til de skabende kunstnere. En nærmere granskning af disse vil utvivlsomt bringe flere ressourcer for dagen.

2. Dokumentation. Hvor stor nyderpersonkredsen er, er ikke et spørgsmål, der er fuldt afklaret. Det er derfor ikke usandsynligt, at de kunstnerorganisationer, der stod bag december 95-forslaget, endnu engang må bidrage til at kortlægge deres medlemmers indkomstforhold og denne gang ikke ved at udlevere medlemmernes CPR-numre for at statistikere kan gennemgå deres selvangivelser, men ved at udsende spørgeskemaer til organisationernes medlemmer for at få oplysninger om deres indtægter ved kunstnerisk virksomhed, som organisationerne herefter selv registrerer og bearbejder. Om dette sidste vil blive nødvendigt, vil dog afhænge af, hvor stort et krav om præcision lovgiverne stiller til forhåndsfastlæggelsen af nyderpersonkredsens størrelse.

3. Teknik. Lovteknisk at udarbejde lovforslaget frembyder ikke de store vanskeligheder og det er i meget høj grad muligt at arbejde videre med det ganske udmærkede december-95 forslag. Vanskeligheden ligger i at fastlægge optagelseskriterierne for de skabende kunstnere, der ønsker at omfattes af ordningen, på en sådan måde, at den nydende medlemskreds får en størrelse, der ikke belaster de offentlige budgetter med mere end hvad rådighedsbeløbet tillader. En finjustering af disse kriterier under organisationernes fortsatte medvirken vil derfor være nødvendig.

Endvidere har de billedkunstnere og skulptører, der omfattes af ordningen, det særlige problem, at de har brug for en lånefinansieringsordning i forbindelse med indkøb af materialer, etc. til deres kunstneriske virksomhed, hvad der muligvis skal implementeres i forslaget.

4. Markedsføring. Socialsikringsordningens krystalklare styrke ligger i det forhold, at både lovgiverne og modtagerne kan være sikre på at de ressourcer, der afsættes på kulturbudgetterne til de skabende kunstnere, nu også virkeligt når frem. Selvom der ingen konkrete tal foreligger om emnet, er det indiskutabelt, at de penge, der bevilges under de gældende ordninger har en meget lav effektivitet, fordi de først skal gennem den af alle kunstnergrupper velbekendte kulturformidlerlabyrint, inden de i beskåret form når frem til deres destination. Arbejdet med socialsikringsordningen vil derfor som sagt implicere, at man opsporer de mest ineffektive puljer og underkaster dem offentlig kritik.

Udover ubestrideligt at give de skabende kunstnere mange flere penge i hånden, hvad der er forslagets bedste salgsargument, ligger fordelen ved forslaget endvidere i, at kunstnerne får et retskrav på at de under nærmere givne betingelser er berettiget til at få udbetalt et fast månedligt beløb. Under de gældende ordninger kan det ved de samme betingelser ikke udelukkes, at de som legatydelse modtager et beløb, der imidlertid af gode grunde ikke kan være fuldstændigt påregneligt. I det første system er der indbygget en ankeordning, i det andet ikke. Slagkraften i disse retsikkerhedsargumenter bør ikke undervurderes.

5. Arbejde på kort sigt og indenfor rammerne af den gældende lovgivning ved at man arbejder for, at kunstnerisk virksomhed tillades for de 2.239 kunstnere eller flere, der modtager dagpenge, og de utalte, der modtager kontanthjælp, og, såfremt disse står for at skulle tvangsaktiveres, at deres kunstneriske virksomhed tilregnes dem som en professionel kvalifikation.

For det sjette: Hvem vil have økonomisk fordel af dette forslag og hvem vil ikke have fordel af dette forslag ? Efter vores skøn vil nitten ud af tyve kunstnere have en klar økonomisk fordel af dette forslag. De, der ikke har en fordel, er ifølge Rapporten om bibliotekspengene fra 1998 de 125-50 modtagere af biblioteksafgiften - heraf omkring 25 efterlevende - der for tiden modtager mere end de 100-120.000 kr. om året, socialsikringsordningen vil kunne give dem. Med et samlet loft over bibliotekspengene kombineret med et stagnerende budget, en halveringstid på bøgerne på mellem 2 og 6 år og mere end 12.000 nye titler om året, heraf 10.000 faglitteratur, vil de imidlertid snart forsvinde som dug for solen.

Det forslag, vi her har lagt frem, er blevet kritiseret for, at ville betyde en svækkelse af de kvalitetskrav, der stilles til de skabende kunstnere, når de tildeles offentlige midler, senest i Weekendavisen. Denne kritik er fuldstændig forkert.

Et hurtigt overblik over de ca. 400 mio. kr., der formodes at nå frem til de skabende kunstnere under de gældende ordninger, viser således, at kun 100 mio. kr., dvs. 1 ud af 4 kr. i det sml. provenu, er underkastet de sagligt forsvarlige og kulturpolitisk orienterede evalueringer, man sædvanligvis forbinder med begrebet kunstnerisk kvalitetskontrol. Her taler jeg om de penge, der udbetales til de skabende kunstnere gennem statens kunstfond, de livsvarige statsydelser over finansloven og tips- og lottomidlerne. De penge, der udbetales via biblioteksafgiften og i form af dagpenge og kontanthjælp er ikke underkastet nogen form for kvalitetskontrol. I December-95 Forlaget er der som bekendt både kvalitative og kvantitative optagelseskriterier og de bliver stillet til alle de 410 mio. kr., der skal gå til de skabende kunstnere. En kvalitetsforbedring på mere end 300 % i forhold til de gældende ordninger. 4 ud af 4 kr.

For det syvende: Hvor vigtigt er det, at dette forslag bliver vedtaget her og nu ? Det er ikke blot vigtigt. Det er altafgørende. Med de varslede stramninger indenfor dagpenge- og bistandslovgivningen, vil de beløb, der for tiden udbetales til de skabende kunstnere med hjemmel i de gældende regler - et beløb omtrent på størrelse med betalingerne fra biblioteksafgiften ! - gå tabt. Og Dansk Forfatterforening vil ikke have rørt en finger. Prøv at sammenligne størrelsen af dette beløb med størrelsen af den varslede beskæring på bibliotekspengene, der i det forløbne år optog så meget af foreningens tid.

For mig er der ingen tvivl om, at det materiale, der her er blevet præsenteret, udgør den første skitse til grundstrukturen for den kulturstøtteordning, der skal sikre kunstnerstandens økonomiske overlevelse i de kommende årtier. Der findes intet alternativ. For os er det vigtigt, at Dansk Forfatterforening engagerer sig i disse spørgsmål fra starten.

Yderst indsigtsfulde, kompetente og hårdtarbejdende personer har hidtil på Dansk Forfatterforenings vegne beskæftiget sig med socialsikringsordningen og de er nået langt. Det er nu på tide at begynde at høste frugten af deres indsats. Denne sag må ikke stå og falde med enkeltpersoner. Organisationen må geares til at løse dette problem. Derfor denne arbejdsgruppe. Uden arbejdsgruppen sker der ikke mere.

Selvom den gerne vil, kan Dansk Forfatterforening imidlertid ikke løse problemet alene. I begyndelsen af denne måned tog den økologiske arbejdsgruppe sig derfor den frihed at sende dette forslag, tre artikler om emnet, og en beskrivelse af det kommissorium for arbejdsgruppen, jeg her har lagt frem, til alle de kunstnerorganisationer, der stod bag December-95 Forslaget. Meldingen var visse steder positiv med det samme og Lene Vang Petersen fra Sammenslutningen af Danske Scenografer har nu taget initiativ til, at det udvalg, bestående af repræsentanter for alle de organisationer, der stod bag December-95 Forslaget, bliver indkaldt til et møde i begyndelsen af december for at man igen kan begynde at diskutere disse ting. Vi ønsker at Dansk Forfatterforening er repræsenteret ved dette møde af en eller flere personer fra den arbejdsgruppe, som vi her foreslår bliver nedsat.

 

Den sociale sikringsordning
En social sikringsordning er mulig
Socialsikringsordningens personkreds - hvem og hvor mange ?
Hvad kan man få for 410 mio. kr. ?
Forslag til DFF's generalforsamling d 21/11 - 98 om den sociale sikringsordning
Korrespondance
 

 

louis vuitton outlet louis vuitton outlet foamposites black suede Lebron 12 jordan 6 history of jordan jordan 6 history of Jordan jordan 3 sport blue Louis Vuitton Outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet jordan 6 history of jordan louis vuitton outlet lululemon outlet louis vuitton outlet jordan 3 sport blue coach outlet online Cheap Oakley Sunglasses louis vuitton outlet lebron 12 cheap air jordan shoes louis vuitton outlet concord 11s louis vuitton outlet lebron 11 cheap jordans louis vuitton outlet louis vuitton outlet new jordans jordan 3 sport blue louis vuitton outlet history of jordan 6s jordan 6 history of jordan Louis Vuitton Outlet beats by dre cheap beats by dre outlet sport blue 3s jordan retro 11 michael kors outlet louis vuitton outlet