Den økologiske arbejdsgruppe

 

Hovedside

Oprettelse af en økologisk arbejdsgruppe

Medlemmerne

Den sociale sikringsordning

Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den sociale sikringsordning

 

Socialsikringsordningens personkreds - hvem
og hvor mange ?

Det beløb, der for tiden er afsat til de skabende kunstnere på kulturbudgetterne, er mindst 260 mio. kr. Hertil kommer de 140 mio. kr., der udbetales i form af dagpenge og kontanthjælp – alt i alt et ganske betydeligt beløb, der svarer til, hvad f.eks. akademikernes eller magistrenes A-kasser hvert år udbetaler til deres arbejdsløse medlemmer. Størrelsen af det beløb, der bliver til rådighed for socialsikringsordningens enkelte medlemmer, vil imidlertid afhænge af medlemskredsens omfang. I det følgende vil vi forsøge at besvare spørgsmålet hvem og hvor mange.

I 1997 kortlagdes de skabende kunstneres levevilkår i Danmark for første gang nogensinde. Resultatet var en rædselsbeskrivelse af en diskrimineret, forarmet og overset erhvervsgruppe, der fuldstændigt blev svigtet af samfundet, idet langt de fleste kunstnere havde lave indtægter og adskillige levede under fattigdomsgrænsen.
Undersøgelsen udsprang af et ønske, fremsat i en Betænkning om kunstnernes sociale forhold fra 1989, om at få præciseret, hvor mange kunstnere, der skulle omfattes af en socialsikringsordning. En sådan opgørelse var nødvendig for at man kunne beregne, hvad den ville koste. Betænkningen anbefalede, at ordningen blev gennemført hurtigst muligt, og den politiske vilje dertil var tilstede på begge de politiske fløje - dog selvfølgelig under den forudsætning, at ordningen fik en udformning, der gjorde den praktisk gennemførlig.
Imidlertid kunne det ikke umiddelbart udledes af den undersøgelse, der blev færdiggjort otte år senere, hvor stort det endelige tal ville blive. Dette misforhold vil vi i det følgende forsøge at råde bod på. For at kunne besvare spørgsmålet hvor mange, er det imidlertid nødvendigt først at tage stilling til, hvem socialsikringsordningen omfatter.

hvem ?

Personafgrænsningens hovedproblem er, at ikke to kunstnerkarrierer er ens sat sammen. Problemstillingen kendes fra forfatterforeningen, der jo som bekendt er opdelt i en række faggrupper, som hver især varetager forfatternes interesser, opdelt efter den type litteratur, de skriver. Når en typisk kunstnerkarriere, hvis en sådan findes, skal måles og vejes, fremstår den som et sammenvæv af kvalitative og kvantitative størrelser, der vanskeligt kan udsondres fra hinanden, idet man ikke på forhånd kan tage for givet, at kunstværker, der sælger dårligt og følgelig ikke kan give deres ophavsmænd et rimeligt økonomisk udkomme, har en lav samfundsmæssig brugsværdi, men omvendt heller ikke kan slutte sig frem til, at de kunstværker, der sælger godt, har det.
Fordi der tydeligvis er tale om komplekse størrelser, gav Betænkningen om kunstnernes sociale vilkår afkald på at anbefale kvalitative optagelseskriterier til sine egne tre forslag til en socialsikringsordning, den såkaldte indtægtsløshedskasse. December 95-forslaget, der blev udarbejdet af Hanne Wikman, Dfs nuværende sekretariatsleder, og Mette Kofoed Bjørnsen, DFF's daværende formand, og sponsoreret af DFF, Billedkunstnernes Forbund, Dansk Komponist Forening, Dansk Kunstnerråd, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Populær Autorer, DJBSA, Danske Skønlitterære Forfattere og Sammenslutningen af Danske Scenografer, foretog imidlertid det nødvendige skridt og føjede kvalitetskriterier til de økonomiske.
   Ifølge dette forslag kunne enhver myndig skabende kunstner blive medlem af ordningen, hvis den pågældende enten kunne dokumentere en nettoindtægt ved kunstnerisk indtægt på i alt mindst 3 X den månedlige udbetaling indenfor de sidste tre måneder og/eller opfyldte visse professionelle optagelseskriterier på den pågældendes faglige område. Endvidere gaves der mulighed for, at nyuddannede skabende kunstnere kunne optages som dimittender efter afgang fra en statsanerkendt uddannelsesinstitution indenfor det pågældende kunstneriske område.
De professionelle optagelseskriterier var således følgende:
Indenfor de sidste 5 år før optagelsen i ordningen skulle man have præsteret en professionel kunstnerisk aktivitet, der kvalitativt og kvantitativt opfyldte nedenstående krav:
Billedkunst og kunsthåndværk: Deltagelse i 5 censurerede udstillinger eller 5 udstillinger på et anerkendt galleri/udstillingssted, herunder separatudstilling på statsanerkendte museer.
Forfatter-, oversætter- og illustratorvirksomhed: 2 litterære værker udgivet på anerkendt forlag/virksomhed.
Dramatik og scenografi: 2 værker til professionelle teatre og/eller til radio, TV og film af en samlet varighed på mindst 2 timer.
Komposition og sangskrivning: Offentlig udgivelse eller uropførelse af musik eller tekst til musik med en samlet varighed på 2 timer eller 5 kompositioner indenfor symfonier, kor- og kammermusik samt elektroakustisk musik uropført på offentlige koncerter i professionelt regi.
Fortsat ret til udbetaling var afhængigt af, hvorvidt den pågældende også fremover levede op til de økonomiske og professionelle optagelseskrav.

hvor mange ?

Den numeriske fastlæggelse af målgruppen for en erhvervsstøtteordning var det, der var 97-undersøgelsens formål, men dette mål blev ikke nået fuldstændigt. Idet man gav afkald på en operationel definition af begrebet kunstner, erstattede man det i første omgang med medlemsskab af en eller flere af de 13 kunstnerorganisationer, der var undersøgelsens genstand. Eftersom DF ikke ønskede at medvirke, foretog man herefter en bruttostikprøve blandt medlemmerne i de deltagende foreninger, samt alle personer, der var registreret hos Statens Bibliotekstjeneste med en beregnet biblioteksafgift. Stikprøven omfattede 15.303 personer. Fra dette tal trak man de personer, hvis indtægter fra Statens Bibliotekstjeneste lå under 1.296 kr og nåede frem til en såkaldt relevant stikprøve, der omfattede 10.676 personer.
Undersøgelsens første bud på en personkreds blev således de mænd og kvinder i alderen 20-59 år, hvis modificerede indkomst (honorarer, virksomhedsoverskud) fra skabende kunstnerisk aktivitet var større end kategorien løn, m.v. Denne gruppe androg i skatteåret 1993 2.612 personer, herunder 241 billedkunstnere, 1.225 forfattere, 200 komponister, 114 kunsthåndværkere, 53 scenografer og instruktører, 128 designere og landskabsarkitekter, 227 fra andre kunstnerorganisationer og 424, som var udenfor, jvf. undersøgelsens tabel 6-13. Man antog, at i det mindste langt størsteparten af disse personer opfattede sig selv som kunstnere al den stund, at deres sociale eksistens var baseret på kunstnerisk produktion. Hvorvidt de ville fastholde dette karrierevalg i det øjeblik indtægterne fra denne produktion faldt betydeligt eller forsvandt, var det dog umuligt at udtale sig om med sikkerhed. Endvidere var svagheden ved de tal, man nåede frem til, at den praktisk afgrænsede målgruppe for undersøgelsen nødvendigvis afveg fra den ideelle population, men at det var umuligt at sige hvor meget. En anden svaghed ved tallene var at forfattergruppen på grund af DFs vægring ved at deltage i undersøgelsen ikke kunne sammenlignes med de øvrige kunstnergrupper i stikprøven, idet man måtte formode, at et stort antal forfattere, der ikke var organiseret i foreningen, deltog. Omvendt var de medlemmer af DF ikke med, hvis indtægter lå under den fastsatte bundgrænse. Endvidere kunne man fremsætte den principielle indvending, at skattemæssige indkomstbegreber ikke i al almindelighed var egnede til at beskrive omfanget af den kunstneriske aktivitet. Ej heller var det taget højde for betydningen af den øvrige families indkomst for den skabende kunstner. Den største svaghed ved den i øvrigt ganske udmærkede og yderst professionelle undersøgelse var imidlertid, at den ikke anskueliggjorde, hvor stor en del af kunstnernes indtægter, der hidrørte fra de statslige legater. Hermed gav den på den ene side afkald på at belyse, hvor meget legaterne betød for kunstnernes eksistensgrundlag, og på den anden side - hvad der ikke var mindre vigtigt - at registrere hvor mange af de penge, som var øremærket til de skabende kunstnere på kulturbudgetterne, der rent faktisk nåede frem til deres målgruppe.

Et mere realistisk bud på målgruppen for en erhvervsstøtteordning var derfor måske snarere den personkreds i alderen 20-59 år, der manifesterede sig ved kunstnerisk aktivitet overhovedet. Gruppen omfattede 8.307 personer, jvf. undersøgelsens tabel 5. Af disse havde 5.773 personer en indtægt ved skabende kunstnerisk virksomhed på under 50.000 kr. om året (i gennemsnit 8.416 kr.). Af disse var 3.464 forfattere. 942 havde en indtægt på 50.000-99.999 kr. (i gennemsnit 71.238 kr.). Af disse var 630 forfattere. 833 personer oppebar en indtægt på 100.000-199.999 kr. (i gennemsnit 140.235 kr.). Af disse var 529 forfattere. 506 personer havde en indtægt på 200.000-399.999 kr. (i gennemsnit 280.123 kr.). Af disse var 319 forfattere. Og endelig havde 253 personer indtægter på 400.000 kr. og derover (i gennemsnit 795.694 kr.). Af disse var 160 forfattere.
Med udgangspunkt i denne kreds af personer ville støtteordningens bruttomålgruppe først og fremmest blive de 6.715 personer, der i skatteåret 1993 tjente mindre end 100.000 kr. ved kunstnerisk virksomhed. Eftersom kunstnerindtægterne selv for de højere aflønnede indtægtsgrupper er kendetegnet ved deres uforudsigelighed og uregelmæssighed måtte til dette tal føjes en stor del af de 833 personer, der tjente 100.000-199.000 kr., og en vis mindre del af de højere lønnede grupper. Efter et forsigtigt skøn ville bruttomålgruppen herefter andrage ca. 7000 personer. Lægger man imidlertid til indtægterne fra den kunstneriske virksomhed indtægterne fra lønarbejde og den overførselsindkomst, som bliver kunstnere til del efter den gældende lovgivning, får man 896 personer i indtægtsklassen under 50.000 kr. om året, 851 personer i indtægtsklassen 50.000-99.999 kr. og 2.546 personer i indtægtsklassen 100.000-199.999 kr., jvf. undersøgelsens tabel 4. Af disse modtog 2.239 personer arbejdsløshedsdagpenge og 306 personer kontanthjælp, jvf. undersøgelsens tabel 3.
I betragtning af at disse personer enten udelukkende har "aktiv" arbejdsrelateret indkomst i kraft af skabende kunstnerisk virksomhed - dvs. de personer, der i deres egenskab af lønmodtagere figurerer i arbejdsløshedsstatistikken - eller tjener så lidt ved deres aktuelle lønarbejde, at man må formode, at deres kunstneriske virksomhed optager det meste af deres tid - og de stadigvæk ikke kan få økonomien til at hænge sammen - er det rimeligt at gå ud fra, at de udgør kernemålgruppen for socialsikringsordningen. Deres tal vil herefter kunne sættes til mellem tre og fire tusind, men dog nærmere tre end fire tusind.
December 95-forslaget opererer med en målgruppe på ca. 2000 trængende kunstnere, Betænkningen om kunstnernes sociale vilkår fra 1989 med det samme tal.
Uanset hvilket tal, der viser sig at være det mest præcise, er der rigeligt med penge på de af de offentlige budgetter, som i forvejen formodes at gå til de nødstedte kunstnere, til at opretholde en økonomisk støtte, der mindst svarer til det gældende dagpengeniveau.

 

                                                               30/9 - 98

                                        Gunnar Brammer og Niels Henrik Hooge

 

Kilder:

Mette Koefoed Jørgensen, Jørgen Morsø Jørgensen, Bent Malinovsky og Hanne Wikman, Statistisk undersøgelse af skabende kunstneres indkomstforhold, Kbh. 1997.
Kunstnernes sociale vilkår, Betænkning nr 1163, Kbh. 1989.
Hanne Wikman og Mette Koefoed Bjørnsen, Forslag til social sikringsordning for skabende kunstnere, Kbh. 1995.
Kulturpengene 1997, http://www.kum.dk/publ/pengene/fuldrapport.html
Statistisk årbog 1997, Kbh. 1997.
Budget 98 redegørelse, Finansministeriet maj 1998.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, Årsberetning for 1997.

 

En social sikringsordning er mulig
Hvad kan man få for 410 mio. kr. ?
Forslag til Dansk Forfatterforenings generalforsamling d 21/11 1998
Tale ved Dansk Forfatterforenings generalforsamling 21/11 1998

Korrespondance
 

 

 

michael kors outlet sport blue 6s louis vuitton outlet beats by dre cheap beats by dre cheap jordans for sale louis vuitton outlet history of jordan 6s sport blue 3s louis vuitton outlet coach outlet online jordan 11 concord louis vuitton outlet lebron 12 cheap jordans louis vuitton outlet Kate Spade Diaper Bag louis vuitton outlet kate spade outlet jordan 6 history of jordan Louis Vuitton Outlet louis vuitton outlet Nike KD VII Global Game louis vuitton outlet history of jordan 6s louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet jordan 6 sport blue jordan 3 sport blue cheap air jordan shoes history of jordan 6s louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet coach factory outlet coach outlet online sport blue 6s