Den økologiske arbejdsgruppe

 

Hovedside

Oprettelse af en økologisk arbejdsgruppe

Medlemmerne

Den sociale sikringsordning

Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oprettelse af en økologisk arbejdsgruppe

Af Niels Henrik Hooge

Når forfatterforeningen kortlægger forfatternes indkomstforhold og arbejder hen imod en social sikringsordning, er det ikke kun for at sikre dem de samme økonomiske rettigheder som alle andre borgere i samfundet, men først og fremmest for at opfylde den pligt til at udøve den økologiske modstandsret, som påhviler alle økologiske producenter i samfundet. Eftersom enhver bog uanset sit indhold er et økologisk produkt og under den forudsætning, at de økologiske bevidsthedsformationer med tiden vil absorbere alle andre, er etableringen af en økologisk arbejdsgruppe derfor ikke blot ønskværdig, men nødvendig for bevarelsen af det kontinuum, forfatterforeningen repræsenterer.

I det øjeblik forfatterne stræber hen imod økonomisk succes og konkurrerer indbyrdes med deres bøger i den tro, at markedskræfternes frie spil i informationssamfundets tidsalder også gælder på lige vilkår for dem, glemmer de, at proletariseringen af forfatterstanden er forudsætningen for, at informationssamfundet overhovedet kan eksistere, eftersom proletariseringen af forfatterstanden forudsætter proletariseringen af alle de professioner, hvis udøvere er involveret i produktion af let genkendelige, stærkt individualiserede og ikke standardiserede produkter.

Det, der adskiller forfatteren som økologisk producent fra informationssamfundets funktionærer, er således først og fremmest det tidsperspektiv, der er nedlagt i hans eller hendes produkt. Hermed mener vi følgende:

den industrielle vs den klimatiske tidszone

Såfremt vi går ud fra, at det moderne samfund er sammensat af tidszoner, der eksisterer parallelt i forhold til hinanden, er der ikke tale om, at én tidszone opsluger alle andre, men om at en ledende tidszone udøver en modificerende virkning på de øvrige. Således antages det almindeligvis, at højteknologisamfundet på makroniveau opfatter sig selv som perpetuel progression og på mikroniveau som grænseløs simultanitet, der ytrer sig som et statisk, kvalitativt uopløseligt ved-siden-af-hinanden, hvor alle samfundsprodukter opfattes som ligeværdige i den udstrækning, de kan udmøntes i en bytteværdi. Denne selvopfattelse modsvares af selvopfattelsen i den ledende tidszone, den industrielle tid, der negativt kan defineres som den tid, der ligger udenfor den klimatiske tid, og hvis målsætning det er at fjerne sig mest muligt fra denne tid. Positivt kan den defineres i overensstemmelse med det perspektiv, dens interessenter anlægger på produktionsapparatet. For disse interessenter udgør den syntesen af f.eks. arbejdstid, lagertid, beskatningstid, rentetid, udbyttetid, etc. med de finansielle tidsenheder som de udslagsgivende. Parameteret for den industrielle tid er omsætningshastigheden og hovedækvivalenten for omsætningshastigheden er produktionsapparatets reproduktionstid. For forbrugerne udgør den industrielle tid den abstraktion, der definerer betingelserne for den omsætningshastighed, de selv repræsenterer i deres egenskab af købekraft. Fælles for beslutningsprocesserne såvel som for al produktudvikling og forskning indenfor produktionsapparatet er at de foregår i lukkede og beskyttede omgivelser - laboratoriemiljøer - hvor beslutningstagerne med de ressourcer, der er til rådighed, arbitrært forsøger at rekonstruere betingelserne for den klimatiske omverden, der er lukket ude.

Ved klimatisk tid forstås den tid, atmosfæren og naturens kredsløb skal bruge for at kunne reproducere sin oprindelige balance svarende til den tilstand, hvori de befandt sig før de blev belastet med en given samfundsmæssig produktion. Af selvsamme grund forløber den klimatiske tid cirkulært og cyklisk.

Udtrykket økologisk anvendes herefter som korrelat for den klimatiske tid og de samfundsmæssige midler, der tjener til at understøtte denne tid.

bogen tilhører den klimatiske tidszone

Hvor industriproduktet i sin mest ekstreme form kan defineres som ren bytteværdi, er det klimatiske produkt opfattet i sin idealitet ren brugsværdi. Det, der adskiller den industrielle bytteværdi fra den klimatiske brugsværdi, er tidshorisonten. Anskuet ikke i den lineære, dvs. den teknologiske, men i den cykliske, dvs. den klimatiske tids perspektiv, er bogen bortset fra de relieffer, skulpturer eller bygningsværker, der er udført i sten, og hvis kunstdimension holder dem samfundsmæssigt i live, når deres funktionsværdi er udtømt - og som derfor eksisterer til evig tid - som unedbrydeligt medium for uendelig menneskelig bevidsthed det mest holdbare økologiske produkt, der findes. På samme måde som de økologiske forbrugsgoder, der har den længste tidshorisont, er bogen opfattet i sin idealitet et synligt, håndgribeligt, objektivt registrerbart og stærkt individualiseret produkt, der kan føres tilbage til én eller flere ophavsmænd eller -kvinder; den er i al væsentlighed lavet af naturmaterialer (træmasse bearbejdet til pap og papir) og dens samfundsmæssige levetid er ikke afhængig af dens tekniske niveau, men af dens kunstdimension og evne til at formidle nødvendig samfundsmæssig bevidsthed.

I bogen er nedlagt et højt antal arbejdstimer, ikke blot i den enkelte bog, men tillige i erhvervelsen af de færdigheder, der sætter forfatteren i stand til at skrive sine bøger, og den lange produktionstid modsvares af et konsum, der i første omgang kun begrænses af naturmaterialernes levetid og i anden omgang kun af muligheden for genoptryk af det oprindelige manuskript. Både i sin egenskab af håndværks- (dvs. som håndskrift) og industriprodukt har bogen altid været en del af et effektivt genbrugssystem, formidlet gennem antikvariaterne. Udover ved sin form at materialisere økologisk bevidsthed, formidler bogkulturen i sit indhold økologisk bevidsthed.

Fordi bogen tilhører den klimatiske og ikke den industrielle tidszone og fordi den ikke er et homogent, men et heterogent produkt er den imidlertid i sin typebestemthed underlagt de samme negative momenter i den politiske økonomi, som gælder på ethvert andet klimatisk produkt: Som udgangspunkt er dens industrielle bytteværdi omvendt proportional med dens økologiske brugsværdi. Jo sværere, dybere, sandere, mere gennemarbejdet og jo højere et abstraktionsniveau, den formidler, desto vanskeligere kan den afsættes på det industrielle marked.

Fordi bogkulturen i princippet repræsenterer dette markeds yderste negation, overlever den i stigende grad som museumskultur, dvs. som overvundet klimatisk produktion, der lydigt forbliver indenfor grænserne af sin glemsels-autonomi og derfor risikofrit kan vises frem legitimeret af arkæologisk eller historisk underholdningsindustri eller af andre kulturfortællinger uanset om den afsondres på et museumsreservat eller den som simulatorisk produktion opretholdes i sine førhen naturlige omgivelser. Prominente eksempler på denne museumskultur er f.eks. de religiøse fænomener og i stigende grad de klassiske kunstarter - skønlitteratur og lyrik, maleri, skulptur og symfonisk musik og i videre forstand al håndværksproduktion, etc.

bogkulturens politiske repræsentation er klimatisk

Det klassiske problem for forfatteren og hans eller hendes repræsentation i forfatterforeningen, når det gælder økonomisk overlevelse i samfundet, er hvordan det tidsparadigme, bogen konstituerer, kan omsættes til en hermed korresponderende politisk tid, fordi den politiske tid er underlagt den industrielle tidszone på en sådan måde, at den fremstår som en binær enhed, hvis forskellige dele udgør deres egen indbyrdes modsætning. Eller sagt med andre ord: Industrikapitalens (hvorved ikke blot forstås den kapital, der akkumuleres ved industriel produktion og som anvendes til at reproducere og udbygge det industrielle produktionsapparat, men også den kapital, som staten og samfundet lader tilflyde den industrielle tidszone og som hermed også omfatter denne kapitals politisk-ideologiske repræsentation) herredømme over den politiske økonomi er så total, at den endog omfatter sin egen modsætning i socialismen, fordi den - selv efter at de politiske fortællinger har mistet deres referentiale - kunstigt opretholder hele den politisk-økonomiske fortælling om kapitalismens krise, klassesamfundet og revolutionen, og, efterhånden som denne apologi begynder at miste sit vælgerappeal, forbinder den med den klimatiske tidszones repræsentation.

Udgangspunktet for en analyse af kulturindustriens politiske administration uanset partifarve må således være det forhold, at beslutningstagerne i og for det kulturelle system hidtil ikke har forsøgt at afvende den ødelæggelsesfaktor, der er indbygget i de industrielle undertidszoners tidsparadigmer, fordi al produktion i den industrielle tidszone er ødelæggelse af naturressourcer, der enten forsvinder fuldstændigt eller gendannes mangelfuldt i det økologiske system. Formålet med administrationen af kulturlivet - såvel som med administrationen af alle andre sektorer i samfundet - har derfor været på den ene side at akkumulere klimatisk forsvinden og på den anden side at skubbe denne forsvinden foran den samfundsmæssige produktion ved at udskyde industriproduktionens uundgåelige slutsætning - ødelæggelsen af den klimatiske tid - akkurat så meget at den undslipper den politiske tid.

Konklusionen af de ovenfor anførte betragtninger må være, at forfatteren som ophavsmand eller -kvinde til en af de vigtigste økologiske produktionsformer - om ikke den vigtigste - besidder en af de uundværligste nøgler til menneskehedens overlevelse og under vægten af den politiske økonomis marginalisering af hans arbejdskraft derfor på kort sigt kun har en virkelig pligt: Selv at overleve. I kraft af dette overlevelsesaksiom - at modstå markedskræfternes tilsyneladende frie spil for enhver pris og uanset ved hjælp af hvilke metoder - betræder forfatteren området for den økologiske modstandsret, der kan defineres som en klimatisk overlevelsesstrategi, som overfor ødelæggelsesfysikken i informationssamfundets globalt-nekrologisk-industrielle tidskompleks stiller en overlevelsesmetafysik af en i princippet uendelig tidshorisont.

oprettelsen af en økologisk arbejdsgruppe

Et første tøvende skridt i retning af at formidle og institutionalisere denne bevidsthed kunne være oprettelsen af en økologisk arbejdsgruppe i Dansk Forfatterforenings regi, hvis formål kunne være at udveksle erfaringer på et praktisk og teoretisk niveau, afholde seminarer, arrangere foredrag eller oplæsninger, bistå hinanden i det litterære udvekslingsarbejde, kollektivt tage stilling til økologiske samfundsproblemer og udtale sig herom, networke og ikke mindst at blive en aktiv og synlig del af det intellektuelle beredskab i og for den sektor i samfundet, der i højere grad end nogen anden vil komme til at bære fremtidens byrder på sine skuldre.

Denne hjemmeside er det indledende forsøg på at systematisere et sådant initiativ.

        29/3 - 98

                                                                              

 

 

foamposites for sale louis vuitton outlet louis vuitton outlet cheap jordans Louis Vuitton Outlet Kate Spade Outlet cheap louis vuitton louis vuitton outlet Louis Vuitton Outlet louis vuitton outlet jordan retro 11 nike kd vii Louis Vuitton Outlet michael kors outlet Kate Spade Diaper Bag kate spade outlet sport blue 3s jordan 6 history of jordan cheap jordans jordan 6 sport blue jordans for sale louis vuitton outlet Nike KD VII Louis Vuitton Outlet lebron 12 sport blue 3s jordan 6 history of Jordan Lebron 11 sport blue 6s Louis Vuitton Outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet jordan 6 history of jordan beats by dre solo louis vuitton outlet louis vuitton outlet jordan 3 sport blue jordan 3 sport blue foamposites for sale