Den økologiske arbejdsgruppe

 

Hovedside

Oprettelse af en økologisk arbejdsgruppe

Medlemmerne

Den sociale sikringsordning

Links

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den sociale sikringsordning

 

En social sikringsordning er mulig

Af Niels Henrik Hooge

Artiklen er offentliggjort i november 1998 nummeret af Forfatteren

I december 1995 fremsatte en række kunstnerorganisationer, herunder Dansk Forfatterforening (DFF), et forslag til en social sikringsordning for skabende kunstnere. Forslaget blev afvist i det politiske miljø. Herefter opstod den myte, at kunstnernes organisationer havde skabt det teoretiske fundament for en sikringsordning, men at en fjendtlig omverden stillede sig hindrende i vejen for dens gennemførelse. I virkeligheden var sagen den, at man havde undladt at udtænke en politisk strategi for, hvordan ordningen kunne finansieres, herunder overvejelser om, i hvilket samspil den burde indgå med de øvrige kulturstøtteordninger. Forslaget var derfor dømt til at blive afvist selv de steder, hvor den politiske velvilje på forhånd var tilstede. Det mest kritisable var dog, at kunstnerorganisationerne nu bildte sig ind, at en sikringsordning ikke var mulig, og ikke blot har opgivet projektet, men også har undladt at arbejde for reformer indenfor rammerne af det etablerede dagpenge- og kontanthjælpssystem.

Den politiske vilje er tilstede på begge folketingets politiske fløje. Schlüter-regeringen afgav i 1984 en hensigtserklæring om at ville forbedre kunstnerstandens sociale stilling, fordi man erkendte at den som den eneste erhvervsgruppe i Danmark ikke var beskyttet af en økonomisk sikringsordning. I 1987 nedsatte regeringen et udvalg, der barslede med en betænkning, af hvilken det fremgik, at der ikke fandtes ajourførte statiske oplysninger om kunstnernes levevilkår, og man anbefalede, at en sådan dokumentation blev fremskaffet som forudsætningen for, at man i folketinget kunne træffe de nødvendige beslutninger. Kunstnerorganisationerne formåede ikke at fastholde regeringen på udvalgets udspil og først seks år senere bevilgede socialdemokratiets daværende kulturminister de nødvendige ressourcer.

I modsætning til alle de øvrige kunstnerorganisationer besluttede DFFs bestyrelse ikke at stille medlemmernes CPR-numre til rådighed for den arbejdsgruppe, der forestod undersøgelsen, og dét på trods af at foreningens daværende formand og nuværende sekretariatsleder var en del af gruppen. Hermed unddrog man undersøgelsen en nøjagtig afgrænsning af den personkreds, der så sig selv som kunstnere og som ønskede af leve af deres bøger. Arbejdsgruppen måtte i stedet basere sit materiale på den langt mere omfattende og heterogene kreds af personer, der modtog biblioteksafgift. Den gav afkald på at foranstalte en spørgeskemaundersøgelse og baserede i stedet sine statistiske analyser på oplysninger fra skattevæsnet.

de fattige kunstnere

Året 1997 blev et mærkeår i kunstnerstandens socialhistorie, fordi man for første gang nogensinde fik endegyldig dokumentation for, hvor økonomisk marginaliseret kunstnerne var i forhold til resten af samfundet. De tal, der blev lagt frem i den særdeles kompetente og efter omstændighederne uhyre velgennemførte undersøgelse, var således rædselsvækkende læsning: 1747 kunstnere i alderen 20-59 år svarende til 21 % af kunstnerne i nettostikprøven havde under 100.000 kr. i indkomst om året - inklusive overførselsindkomster. Kun 4 % af dem var berettigede til kontanthjælp. Årsindkomster på under 100.000 kr er mindre end et års arbejdsløshedsdagpenge ! 70 % af de skabende kunstnere i nettostikprøven havde en gennemsnitlig indtægt ved skabende kunstnerisk aktivitet på under 50.000 kr. Hver tiende kunstner var decideret fattig, fordi den pågældende levede under eksistensminimum. Af de 8.307 kunstnere i nettostikprøven modtog 2.239 arbejdsløshedsdagpenge. Kunstnere, der satsede på skabende aktiviteter, oplevede ikke nær samme indkomstfremgang som kunstnere, der blev lønmodtagere. Kvindelige kunstnere tjente væsentligt mindre end mandlige. Blandt forfatterne tjente 3.464 i nettostikprøven under 50.000 kr. om året ved deres forfattervirksomhed, svarende til 67,9 % af det samlede antal forfattere. 630 tjente mellem 50 og 100.000 kr. svarende til 12,3 % af det samlede antal forfattere. 19 % af forfatterne i nettostikprøven og 23 % af forfatterne i den primære analysegruppe - hovedsageligt digterne og de skønlitterære forfattere - modtog dagpenge og antallet af kontanthjælpsmodtagere var henholdsvis 2 % og 6 %. At disse sidste tal var så lave skyldes at forfatterne var udstødt af det sociale system. De forfattere, der ikke modtog dagpenge eller kontanthjælp, levede stort set udelukkende af lønarbejde eller under eksistensminimum.

DFF's synderegister

En socialsikringsordning, hvad enten der er tale om en arbejdsløshedsforsikring eller som her en erhvervsstøtteordning, er den målestok, hvormed en fagforening måler sig selv. Anlægger den ikke denne målestok på sig selv, er det ikke længere en fagforening, men noget andet.
Hvordan forholder DFF sig til denne målestok ?

Efter på intet tidspunkt at have kæmpet, endsige plæderet for en socialsikringsordning, herunder udtænkt en politisk strategi for dens gennemførelse - alt sammen fordi dette ville forudsætte, at foreningen adopterede en kulturpolitik - drev man denne særlige form for mangel på logik ud i sin yderste konsekvens og fortav fuldstændigt det rædselsscenario, som foreningens egen formand havde været primus motor i dokumentationen af.

Når man betænker, at det virkelige kriterium for hvad beslutningstagerne i foreningen mener, ikke er de uforpligtende udtalelser og løfter, der fremsættes i foreningens talløse forsamlinger, men antallet og omfanget af de artikler og den debat, der tillades om det pågældende emne i foreningens tidsskrift, kan deres grundholdning beskrives som følger: En sondering af de ti sidste årgange af Forfatteren viser, at socialsikringsordningen - det vigtigste punkt på nogen kunstnerorganisations dagsorden overhovedet - tilsammen er blevet omtalt med 126 linier (nr. 1/1995 - 107 linier, nr. 2/1996 - 19 linier). Undersøgelsen af kunstnernes økonomiske forhold er overhovedet ikke blevet omtalt. Når man læser Forfatteren, der fra at være et nyhedsbrev har udviklet sig til ikke et fagblad eller litterært tidsskrift, men en billedkalender fyldt med fotoreportager fra receptioner, bogferniseringer og prisoverrækkelser, får man ikke det indtryk, at man står overfor det nærmest tilgængelige forum for fri meningsudveksling for den mest forarmede erhvervsgruppe i Danmark.

Hvor langt foreningens spidser på deres vidunderrejse gennem dagdrømmernes parallelunivers befinder sig fra den virkelige verden, kan med al tydelighed aflæses af de valgudtalelser, der blev fremsat før bestyrelsesvalget i 1997. Af de 42 temaer, der blev berørt i valgoplæggene, var socialsikringsordningen ikke imellem. Undersøgelsen, der var blevet publiceret 4 måneder forinden, blev ikke nævnt med et ord.

Det tankeeksperiment ligger lige for, at såfremt man opdeler DFF's historie efter tre mulige højdepunkter, hvoraf foreningens grundlæggelse er den ene, undersøgelsen af kunstnernes økonomiske forhold i dens egenskab af betingelse for den sociale sikringsordning den anden og den sociale sikringsordning den tredje, taler alle indikationer for, at de personer, der har modarbejdet de to sidste initiativer, også ville have modarbejdet det første.

pengene findes

En kendsgerning, som kunstnernes organisationer omhyggeligt har forsømt at oplyse medlemmerne om, er at pengene til socialsikringsordningen allerede findes i systemet og dét i et sådan omfang at ordningen oven i købet er forenelig med besparelser på kulturbudgetterne. Det beløb, der i 1997 var øremærket til de skabende kunstnere i det offentlige system, og som det ville være naturligt at lade indgå i finansieringsgrundlaget for en socialsikringsordning, er ud fra et forsigtigt skøn i omegnen af 400 mio. kr.

Regnestykket er følgende:

Statens Kunstfond - 62,8 mio. kr. Beløbet går til fremme af dansk skabende kunst indenfor billedkunst, litteratur, tonekunst, kunsthåndværk og design, arkitektur samt film og teater. Støtten uddeles bl.a. som stipendier i perioder indtil 3 år ad gangen, engangsydelser i form af arbejds- og rejselegater og præmieringer. Alle disse funktioner vil problemløst kunne opfyldes af en erhvervsstøtteordning.

Livsvarige statsydelser over finansloven - 16,8 mio. kr. Ydelserne tildeles et antal kunstnere indenfor ovennævnte kunstarter samt enker efter kunstnere. Eftersom modtagerne typisk har en høj alder, er økonomisk velaflagte og fordi ydelserne i reglen er så små, at de kun har en symbolsk betydning, vil puljen sagtens kunne inddrages.

Biblioteksafgiften - 141,1 mio. kr. At inddrage biblioteksafgiften i finansieringen af en socialsikringsordning er fuldstændigt legitimt. Den er ikke naturlov, markedsøkonomi eller bogleje, men kulturstøtte, men som en sådan uoverskuelig, upåregnelig og omkostningstung. Med mere end 12.000 nye titler om året, heraf de 10.000 faglitteratur, kombineret med stagnerende eller faldende biblioteksbudgetter, der i stigende grad vil gå til anskaffelse, drift og vedligeholdelse af højteknologisk udstyr, har biblioteksafgiften fremtiden bag sig som smør på brødet for de forfattergrupper, der mest har brug for den. Socialsikringsordning eller ej, én ting ligger fast: De forfattere, der - i øvrigt meget prisværdigt - har sat sig imod dette års beskæring af afgiftspengene, har vundet et slag i en krig, der på forhånd er tabt.

Midler fra puljen til almenkulturelle formål beregnet for de skabende kunstnere - tallet kan ikke opgøres ud fra det materiale, der er tilgængeligt.

Puljer under tips- og lottomidlerne beregnet for de skabende kunstnere -16,9 mio. kr.

Summen af de ovenstående poster skal tilsammen give 260,8 mio. kr. (de samlede midler, som fordeles via kulturministeriet til de skabende kunstnere af tips- og lottomidlerne og pengene på finansloven tilsammen). Til dette beløb skal lægges de 138,6 mio. kr. i arbejdsløshedsdagpenge og lignende og de 9,6 mio. kr. i kontanthjælp, der i forvejen betales til de arbejdsløse skabende kunstnere over dagpenge- og bistandsloven (tallene er for skatteåret 1993. Senere opgørelser findes ikke. 98-tallet vil derfor sandsynligvis være en del højere).

Disse ovenfor nævnte poster er de mest indlysende og iøjnefaldende. En nærmere granskning af også de mindre puljer - typisk blandingspuljer - vil utvivlsomt bringe flere ressourcer for dagen.

Forsigtigt skønnet bliver der tale om en samlet pulje på ca. 400 mio. kr. I dette tal indgår der ikke administration. De administrative udgifter, der opstår ved forvaltningen af disse midler, skal derfor modregnes i form af besparelser af de administrative udgifter, der ikke længere er nødvendige, fordi puljen bliver omlagt. I denne forbindelse bør man notere sig, at der i kultursektoren bliver administreret for rundt regnet en milliard kr. De 400 mio. kr. er i ren udbetaling. Såfremt man i ordningens praktiske foranstaltning drager paralleller fra a-kassernes opbygning, skal der imidlertid til de 400 mio. kr. lægges de ca. 3000 kr. om året, som inddrives fra hvert af de forsikrede medlemmer, uanset om de får udbetalt penge eller ej. Dette beløb vil mindst andrage 10 mio. kr. Det endelige rådighedsbeløb bliver herefter ca. 410 mio. kr.

Dette beløb er endog meget stort. Det svarer mere eller mindre til, hvad magistrenes og akademikernes a-kasse hvert år udbetaler til deres arbejdsløse medlemmer. Afhængigt af medlemskredsens størrelse (i praksis alt under 4000 udbetalingsberettigede, nydende medlemmer på fuld støtte, hvad der er usandsynligt eftersom de alle vil have løbende indtægter) vil der f.eks. være plads til besparelser på kulturbudgetterne eller råd til den tilførsel på 143,5 mio. kr. til billedkunstområdet - dog med fradrag af omkostningerne for de funktioner, en socialsikringsordning kunne tænkes at opfylde (visningsafgift, etc.) - som blev anbefalet i Betænkningen om Billedkunst i august i år.

hvad bør der gøres ?

Det kan ikke understreges nok, hvor meget det haster med at få begyndt arbejdet med socialsikringsordningen. Med de varslede stramninger indenfor dagpenge- og bistandslovgivningen, vil de beløb, der udbetales til de skabende kunstnere med hjemmel i de gældende regler - et beløb fuldt på størrelse med udbetalingerne fra biblioteksafgiften ! - gå tabt.

Fremover bør aktiviteterne for den sociale sikring af foreningernes medlemmer foregå på to områder:

På kort sigt og indenfor rammerne af den gældende lovgivning ved at man arbejder for at kunstnerisk virksomhed tillades for de kunstnere, der er arbejdsløshedsforsikrede, men ikke har lønarbejde, eller som er arbejdsløse og modtager kontanthjælp, og, såfremt disse står for at skulle tvangsaktiveres, at de får et retskrav på at deres kunstneriske virksomhed tilregnes dem som en professionel kvalifikation.

Som situationen er nu, indeholder hverken bistandsloven eller dagpengeloven særregler fsva de skabende kunstneres særlige indkomstforhold. Efter bistandslovens paragraf 40 er det en betingelse for at yde løbende kontanthjælp, at den, der søger hjælp, i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder. En kontanthjælpsmodtager, der får et rimeligt arbejdstilbud, skal tage imod det og klare sig med arbejdsindtægten. Kunstnerisk virksomhed er ikke tilladt for bistandsmodtageren, jvf. afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse (gengivet i serien Sociale Meddelelser med løbenummeret 0-45-85). Ligeledes dagpengeretten er afhængig af at kunstnerens kunstneriske aktiviteter er ophørt - også selvom aktiviteterne ikke er indtægtsgivende.

Arbejdet med at forbedre de gældende regler har været forsømt i hele Dansk Forfatterforenings historie. Allerede i 1989 konkluderes det i Betænkningen om Kunstnerens økonomiske forhold, at der burde indføres en mere objektiv regel for, hvad kunstnere må beskæftige sig med i en kontanthjælpsperiode, og at de skabende kunstnere havde så specielle forhold, at de ikke hørte hjemme i de eksisterende arbejdsløshedskasser og følgelig ikke burde indpasses. DFF og de øvrige kunstnerorganisationer har ikke taget handsken op ! Det kan kun betragtes som en negativt skærpende omstændighed, at arbejdet kunne være foregået uanset hvordan det var gået 95-forslaget i øvrigt.

På længere sigt som et gennemgribende reformarbejde ved at man anvender ressourcer på at udvikle det saglige grundlag for en institution, der kan blive centrifugalpunktet for kunstnerprofessionens økonomiske overlevelse og udgangspunktet for en samordning af alle kunstnerorganisationerne til én kooperation. To ting bør således gøres med det samme: For det første at der i foreningen nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe med det formål at udarbejde et teknisk vederhæftigt forslag til en erhvervsstøtteordning, der samtidigt skal antyde en politisk strategi for hvordan et sådant forslag kan markedsføres. Og for det andet at skabe rammerne for en fri og seriøs debat ved at man gearer foreningens tidsskrift til også at kunne indeholde længere artikler, samtidigt med at man sikrer sig, at der i redaktionen tages initiativ til at debatten om dette emne holdes i gang - også selvom det betyder at man bliver nødt til at kontakte eksperter, politiske beslutningstagere eller nøglepersoner i øvrigt udenfor foreningens egen kreds.
 

                    30/9 - 98

 

Kilder:

Mette Koefoed Jørgensen, Jørgen Morsø Jørgensen, Bent Malinovsky og Hanne Wikman, Statistisk undersøgelse af skabende kunstneres indkomstforhold, Kbh. 1997.
Kunstnernes sociale vilkår, Betænkning nr. 1163, Kbh. 1989.
Hanne Wikman og Mette Koefoed Bjørnsen, Forslag til social sikringsordning for skabende kunstnere, Kbh. 1995.
Kulturpengene 1997, http://www.kum.dk/publ/pengene/fuldrapport.html
Statistisk årbog 1997, Kbh. 1997.
Budget 98 redegørelse, Finansministeriet maj 1998.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, Årsberetning for 1997.

 

Den sociale sikringsordning
Læserbrev i februar 1999 nummeret af forfatteren.
Socialsikringsordningens personkreds - hvem og hvor mange ?
Hvad kan man få for 410 mio. kr. ?
Forslag til Dansk Forfatterforenings generalforsamling d 21/11 1998
Tale ved Dansk Forfatterforenings generalforsamling 21/11 1998

Korrespondance
 

beats by dre outlet louis vuitton outlet louis vuitton outlet michael kors outlet history of jordan 6s lebron 11 michael kors outlet louis vuitton outlet jordans for women sport blue 3s sport blue 3s sac louis vuitton louis vuitton outlet louis vuitton outlet jordan 6 sport blue michael kors outlet nike kd 7 Kate Spade Diaper Bag Cheap Oakley Sunglasses kate spade outlet sport blue 3s louis vuitton outlet beats by dre cheap history of jordan 6s louis vuitton outlet history of jordan 6s louis vuitton outlet louis vuitton outlet history of jordan 6s jordan 6 sport blue louis vuitton outlet retro jordans for sale michael kors outlet louis vuitton outlet jordan 6 sport blue louis vuitton outlet jordan 6 sport blue louis vuitton outlet sport blue 3s lululemon outlet